Jem & Fix åbner tre nyrenoverede butikker
Lavpriskæden har arbejdet på højtryk for at friske lokalerne op på Virkeholm 2 i Herlev, Grønlandsgade 8 i Haslev og Industriparken 2B i Vojens.
Butikschef Mette Hammer Jensen i Vojens, Mikkel Nielsen i Haslev og Kasper Markussen i Herlev er sammen med en stribe kolleger klar til at byde kunderne til åbningsfest.
Hos Jem & Fix er man ikke bange for at tale om vækst, og administrerende direktør Claus Petersen udtaler:
- Udover at levere gode byggematerialer til lave priser har vi en klar målsætning om at være lokalt forankret med mange butikker i hele Danmark, så kunderne oplever, at der altid er en lokal butik i nærheden.